EFTERBEHANDLING
LUD
Lud behandlingens
første (og i princippet eneste) formål er, at undgå at træet
gulner. Tidligere skete behandlingen med en “hjemmelavet”
blanding af hydratkalk og sæbe.
Det var både mere
kompliceret og mere tidskrævende, og det var svært at skaffe
den nødvendige kalk i mindre mængder end sække á 40-50 kg.
I dag er
produkterne til ludbehandlingen mere moderne, de er færdigblandede
og de er både nemme og hurtige at anvende.
Overfladen
er sårbar
Lud behandling er
egentlig ikke en overfladebehandling i sig selv. Isoleret set,
efterlader lud behandlingen nemlig gulvet mere sårbart end
det rå gulv er i sig selv. Det kan man så råde bod på
enten ved at lakere - eller oliebehandle - eller ved at
behandle med sæbevand.
Sæbe har samme
egenskab som olie eller lak, at træets temmelig åbne porer
lukkes, så snavs og smuds ikke trænger ned i overfladen. Jo
mere det ludbehandlede gulv sæbevaskes, desto mere robust
bliver det.
Værd
at vide om lud:
Selv den moderne
lud kan være skrap, hvorfor gummihandsker er en nødvendighed.
Den daglige pleje
af det ludbehandlede gulv sker allerbedst med en vegetabilsk
sæbe med højt tørstofindhold - der findes specielle sæber
til formålet.
Det ludbehandlede
gulv er meget sart, indtil det har fået sæbevand nogle
gange.
|